Savage Gear 3D Line Thru Whitefish – nye størrelser
Savage Gear 3D Line Thru Whitefish – nye størrelser
Sidste år introducerede Savage Gear en unik kampagneserie af nogle ultra-realistiske og iøjnefaldende predator-agn, nemlig de nye 3D Line Thru Whitefish, som kom i en stor ”monster-udgave” på 36 cm., der hurtigt viste sig at have en nærmest magnetisk effekt på de allerstørste rovfisk.
Nu introducerer Savage Gear så endelig en række nye tilføjelser i nogle mindre størrelser, som dermed giver mulighed for at anvende disse fantastiske agn ved almindeligt kastefiskeri.
Savage Gear 3D Line Thru Whitefish er baseret på en scanning af det originale byttedyr, og er forsynet med utroligt naturtro finner samt et helt unikt og livagtigt bevægelsesmønster. Alle agnene i serien er forsynet med det legendariske Line Thru-system, Carbon49-wire og ultraskarpe SGY-Trekroge, samt forstærkede samlinger og ekstra monteringsring under hovedet for nem og hurtig justering af synkehastigheden. Endelig er 3D Line Thru Whitefish forsynet med fotoprintede detaljer samt tilsat duft, der provokerer rovfisk til angreb.
De nye Savage Gear 3D Line Thru Whitefish fås i 6 forskellige farver og i 3 størrelser på hhv. 17cm./53g. – 22cm./107g. samt 27cm./217g.
Specs
• 3D-scannede detaljer
• Line Thru System
• Unikt og livagtigt bevægelsesmønster
• Hage-ring for hurtig justering af synkehastighed
• Tilsat duft
• Carbon49 Wire
• SGY 1X BN Trekroge
Vejl. udsalgspriser fra: 119,- kr./stk.
Se video-præsentation af Savage Gear 3D Line Thru Whitefish på Youtube her: The Most Realistic Whitefish Lure Ever! 😱 #3DLineThruWhitefish #fishing #pikefishing
Oplev 3D Line Thru Whitefish hos din nærmeste Savage Gear-forhandler.
For yderligere info om Savage Gear-sortimentet kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com