ABU GARCIA VERITAS 3.0 ICE COMBO

Kong vinter har lagt sin tunge hånd over Danmark og langt de fleste af de ferske vande er dækkede af is.

Mange steder landet over åbnes der nu for færdsel på isen og for lystfiskerne betyder det muligheden for en ganske særlige fiskeform, nemlig isfiskeri.
Langt de fleste arter kan fanges fra isen men i Danmark er det særligt gedder og aborrer på de større søer og ørrederne i put and take søerne der er målet for lystfiskerne.

ABU Garcia tilbyder i denne sæson et særligt isfiske sæt, nemlig ABU Garcia Veritas 3.0 ICE COMBO som er en lille genistreg.
Et sæt med et fastspolehjul med 4 kuglelejer, alu spole og et forlænget håndtag så det er muligt at betjene sættet og holde om hjulfoden med vanter på.
Stangen er fremstillet i 24 TON kulfiber og på den 74 cm lange klinge er der placeret 5 øjer af god kvalitet og størrelse og udførslen i god kulfiber betyder at følsomheden er i top.

Sættet vil egne sig perfekt til såvel dem der vil forsøge sig med den sjove vinter fiskeform som dem der ønsker et godt sæt til fiskeri efter arter som aborre og ørred.
Sættet er allerede at finde hos danske forhandlere.

Husk at tjekke om færdsel er tilladt hvor du vil fiske og medbring altid det rette sikkerhedsudstyr såsom isdupper. skridtsikkert fodtøj og varmt tøj.

God fornøjelse med fiskeriet på isen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *