Lakse-mobning

93 cm & 8 kg

Efter at have fisket både d. 16. og 17. april uden laksekontakt, var det en ”hård” påskefrokost d. 17. april hjemme hos mine forældre, da både min far og Senja allerede havde fået deres laks. Min far fik d. 16. april en laks på 10 kg og Senja fik d. 17. april en laks på 7,8 kg.

I dag d. 18. april startede fiskeriet kl. 08.00 i Storåen. Åen var stadigvæk for nedadgående og det var ikke let at få drev i fluen. Jeg havde valgt en let flydende Skagit line (450 grains), monteret med 3 meter T18 spids til dagens fiskeri. Omkring kl. 10.00 var jeg ankommet til indgangen af det ”bløde hul”. En ikke ukendt plads og fluen blev lagt 3 meter ovenfor pladsen og ”gået ned i hullet”. Da linen strammede op, drev fluen 30 cm og blev taget i et kontant hug. Efter små 7 minutters fight og to luftture, kunne Senja, med sikker hånd, nettet min påskelaks. Laksen målte 93 cm og vægten stoppede på 8 kg ren.

Tight Lines

Frederik

93 cm & 8 kg
93 cm & 8 kg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.