MO inline 6g – En effektiv efternøler

MO inline 6g

Serien af MO inline blink er blevet udvidet med en lille 6g version som ørrederne landet over, allerede har taget godt imod.

Den lille udgave er skabt til ørredfiskeri ved kyst og ørredsøerne og den er et kærkomment supplement til seriens øvrige modeller. Selvom den naturligvis er et perfekt til det helt lette kystfiskeri så excellerer denne lille perle virkelig ved ørredsøerne hvor den perfekt matcher tidens trend med ultralet fiskeri. 

Den lille lækre gennemløber leveres med alt hvad der er nødvendigt for at rigge en gennemløber op til succes. Ring, springring, perle og som noget særligt leveres MO inline 6g med både enkelt- og trekrog

Gangen kan bedst beskrives som livlig, ”flaksende” og ved spinstop roterer den hurtigt om sin egen akse. Den er relativt hurtigt synkende for sin størrelse og vægt og den kompakte udførsel betyder samtidig at den lille gennemløber kaster utrolig godt hvilket er en fordel på de dage hvor vandet skal afsøges grundigt.

Ulig seriens større modeller er MO inline 6g skabt i et antal særlige farvevarianter der er skabt til fiskeri i ørredsøerne. De særlige farvevarianter består blandt andet af en række udgaver med fokus på stærke kontrastfarver, eksempelvis orange/gul, hvid/chartreuse, pink/sort og ikke mindst sort/gul som er en klassiker i ørredsøerne hvor blink med kontrastrige farver er en velkendt opskrift til at få ørrederne på finnerne.

Er det ikke bare en gennemløber du MO prøve til ørrederne?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *