En “BEAST” af en gedde til Irena

Irena Elzbieta Mathiasen udnyttede en af de sjældne vinterdage hvor solen havde lidt magt over de ellers så grå timer, til at drage på fisketur. Hun greb sit geddegrej og brugte et par timer ved det lokale vand.
Som Irena skriver; “Så forventer hun ikke at vælte sig i fisk på denne årstid, men man håber selvfølgelig altid, at man ikke trækker en nul-bon”!.
Efter en times tid kom hugget som Irena ventede på. Et hårdt og kontant hug uden fast fisk efterlod hende frustreret da hun kort efter kunne konstatere at det var det lige netop det hug hun ønskede!
Gedden havde nemlig efterladt fine tandmærker i halen på den store jig og undgået den ellers så skarpe trekrog som jiggen var monteret op med.
Efter et par kast over samme sted i forskellige vinkler, fik spottet lidt ro og tiden blev brugt et andet sted.
Da Irena en times tid senere kom tilbage, skiftede hun til til en mindre agn i håbet om at gedden stadig var på finnerne. En Abu Garcia Beast Paddle Tail på 17 cm op, i farven Vintage Perch blev rigget op. En dejlig neutral farve til det spritklare vand.
Kast efter kast, kom Irena tættere og tættere på det spot hvor der tidligere havde været kontakt til en god gedde og med endnu et præcist kast lykkedes det at gentage succesen fra tidligere og lokke en gedde til hug!
Denne gang lykkedes det at kroge fisken som udover et par gode udløb i strømmen ellers var meget medgørlig. Efter et par hurtige billeder kunne den smukke gedde genudsættes forsigtigt og fiskesnuden blev vendt hjemover i fuld tilfredshed over timerne i solens varme stråler.
Irenas gedde setup består af følgende:
- ABU Garcia Beast X. 7,9 fod til fastspolehjul. Kastevægt 40-80g.
- ABU Garcia REVO ALX4000SH.
- ABU Garcia Beast Paddletail.
- Berkley Fireline. Thermally Fused Tough 0,20 mm.




Man kan følge Irena Elzbieta Mathiasen´s eventyr her på napognyt.dk men naturligvis er den dygtige lystfisker også aktiv på de sociale medier Instagram og Facebook hvor eventyrerne med fiskestangen også skildres flittigt.