Blandt de mange spændende nyheder fra Abu Garcia til 2021 finder man en lille serie af lækre og gennemtænkte produkter, som er målrettet det ultralette fiskeri efter søernes ørreder.

Produkterne lanceres under navnet Carabus og omfatter foruden 5 delikate stangserier, også 2 serier fastspolehjul, 2 færdige stang-/hjul-combos samt et sortiment af praktiske tasker til opbevaring af stænger og tilbehør.

• Stængerne i Carabus-serien, der hedder hhv. Delicate, Distinct, Distinct CEX, Nano og Cassiopeia, kommer alle i længder på 6 fod og fås med kastevægte mellem 0,3 – 8,0 gram afhængig af stangmodellen.

• Hjulene i Carabus-serien fås i størrelse 1000 og 2000, og er små lækre hjul med en udveksling på 5.2:1, der giver mulighed for en super langsom indspinning, der ofte er afgørende for succes i P&T-vandene. Desuden har begge hjulserier Ultra Shallow-aluminiumsspole, der gør det muligt at fiske med ultralette agn og supertynde liner.

• Carabus-taskerne er et gennemtænkt system af tasker, der kan kombineres, og hvor bl.a. den lækre Carabus Station Bag, indeholder et fleksibelt skuffesystem, der sikrer smart opbevaring og let tilgængelighed til taskens indhold, og desuden er forsynet med 4 integrerede stangholdere på siden, som gør det let at transportere stænger og fangstnet i et samlet set-up.

• Carabus-combos er færdigt tilpassede stang- og hjulsæt, som er monteret med tynd monofil-line og klar til fiskeri.
Se et udsnit af produkterne her:

Specifikationer:
• Kvalitetsprodukter til målrettet UL-fiskeri
• Kompakte og gennemtænkte designs for optimal transport og anvendelse

Se hele sortimentet af Abu Garcia Carabus allerede nu hos førende forhandlere landet over.
Yderligere forhandlerinfo kan fås hos Pure Fishing Danmark på tlf. 8644-7899.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.