PENN BATTLE III

En ny udgave af den populære Battle-serie af robuste spinnehjul fra amerikanske PENN har ramt Danmark, og den nye PENN Battle III er blevet både stærkere, mere velkørende samt mere solid end dens forgænger.

Ved at tilføje den samme moderne CNC Gear™-teknologi, som PENN ligeledes anvender på deres topserier, som PENN Slammer III og det nye PENN Clash™ II, har PENN minimeret tolerancerne mellem de enkelte komponenter i hjuldrevet, der sikrer at hjuldrevet kører både let og ubesværet, samtidig med at levetiden for drevet forlænges.
I kombination med et Full Metal-hjulhus, der sikrer en høj styrke og stabilitet af hjulrammen, samt den ekstremt pålidelige HT-100™ carbonfiber-bremse, er det nye PENN Battle III klar til at modstå hårdt brug og tunge fights.

PENN Battle III fås i ni størrelser fra str. 1000-10000 med en gearing fra 4.7:1 til 6.2:1 afhængig af størrelsen, og dertil kommer yderligere tre High Speed-modeller i størrelserne 4000, 6000 og 8000 med en højere gearing fra 5.3:1 til 7.0:1.
Endelig fås PENN Battle III i to store og robuste ”Longcast”-modeller i str. 7000 og 8000.

Specifikationer:
• Patenteret CNC Gear™ teknologi, der sikrer et perfekt tilpasset gear med høj stabilitet
• Full Metal-hjulramme og -gavle
• HT-100™ bremse i carbon fiber for uovertruffen bremsekraft og pålidelighed
• 5+1 rustfri forseglede kuglelejer
• Superline-spole i aluminiummed integrerede linekapacitets-markeringer

Vejl. priser fra 1.649,-
Oplev det nye PENN Battle III allerede nu hos førende forhandlere landet over.
Yderligere forhandlerinfo kan fås hos Pure Fishing Danmark på tlf. 8644-7899.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *