Fjeldørreder på Abu Reflex

Jørn Ladegaard har sendt os et fint bidrag fra sin tid på Grønland til vores konkurrence om at vinde et ophold i Abu Stugan med fiskeri i Mörrumsåen. Læs hans spændende beretninger om fjeldørredfiskeri her.

Hermed en lille historie, om en fjeldørred fra Dove Bugt området i Nord Øst Grønland, det hele var i året 2012, da jeg havde job på Vejrstation Danmarkshavn, et øde sted i den store ødemark, og med flere hundrede kilometer til nærmeste nabo.

” ABU Reflex med sølvske, – den sikre spinner til hårdt fightende fjeldørreder
I årene 1970 til 73 i forbindelse med mit første grønlandsophold, var lystfiskeri i klare elve en fantastisk oplevelse, – omgivet som man var af smuk natur i det sydvestlige Grønland. I den periode blev der i tre somre i juli/august til utallige ture i området, rundt til flere elve, hvor der var opgang af sølvblanke fjeldørreder. Ofte foregik fiskeriet i elvmundingen, på jagt efter de stærke fisk som kom fra havet og i fantastisk kondition.
Fluefiskeri og spinnefiskeri blev brugt, men mest min 8 fods ABU stang og monteret med ABU Cardinal 52, det hjul bruges endnu, og er en fantastisk holdbar slider.

Forskellige blink og spinnere blev brugt, men hurtigt blev det ABU Reflex i 4 -7 og 12 gram der sad for enden af snøren, og den spinner er fantastisk i de grønlandske elve.

År senere blev der mulighed for fjeldørred fiskeri i Nord Øst Grønland, i områderne ved Daneborg/Zackenberg (Zackenberg elven) og ved Danmarkshavn (Lakseelven ved Hvalrosodden), steder noget nordligere end Polarcirklen.
Også her var det ABU Reflex i især 12 gram, der blev hægtet fast i snøren, og igen var det en fantastisk fangende spinner, både ved kysten, i elvmundinger og i selve elven.

Fiskeriet kan være fantastik på det rette tidspunkt, og det kræver som lystfisker, at man begrænser sig, og kun tager det antal fisk der er behov for, men nogle fisk kan man tage, det er en fantastisk spisefisk, rød i kødet, og skifter man mellem stegt, kogt eller røget er velsmagende retter at fremtrylle.

Min største og mest minderige fjeldørred var en sølvblank fighter, fanget i en elvmunding, inden den nåede sin videre rejse op i elven til et højereliggende sø kompleks.

Det hele startede med, at jeg en sen aften, sidst i juli måned 2012, tabte en tung ørred efter en lang fight, vel en fisk på 4 til 5 kilo, havde den flere gange tæt på land og så den skinne sølvglinsende, i overfladen i det vand som var farvet gyldent af den lave midnatssol, men efter mange og stærke udløb slap krogen sit tag i fisken, men sikken oplevelse og fight.
Et par kopper kaffe ovenpå den oplevelse var nødvendig, og med en storslået udsigt ,ud over Dove Bugt med de drivende isfjelde og landskabet og fjelde farvet af den lave midnatssol, fik nerverne til at falde til ro.

Tidlig næste morgen, efter en overnatning i en gammel fangststation, kom jeg ud af soveposen, fik et par kopper hurtig kaffe og så afsted mod elvmundingen igen. Ikke lang tid gik der før der igen var hug, og igen af en meget stærk og tung ørred, fighten blev lang, med mange og lange udløb, men til sidst slap kræfterne op og jeg kunne lande en smuk fjeldørred, sølvblank 75 cm og 5 kilo, efter det var det bare at slå sig til ro og sætte sig på en sten og nyde synet af en så fantastisk fisk og fighter, flere fisk var det ikke nødvendigt at fange den dag, – og ja den blev taget på ABU Reflex 12 gram, og med sølvske.

Undrer man sig over “Trofæbilledet”, at der både er stang og riffel med, så er årsagen, at man i det område kan få den oplevelse med, at en isbjørn kommer luskende midt i det hele, så af sikkerhedshensyn har man altid en riffel på sig. Derudover skal man også have “øjne i nakken”, og hele tiden se sig omkring, og altså ikke helt lade sig opsluge af fiskeriet. Dove Bugt er en af de lokaliteter i Østgrønland, hvor der er en god bestand af isbjørn. Riflen er dog en sidste udvej, som oftest lusker bjørne væk igen, men ellers har man altid signalpistol med skræmmeskud med sig, så isbjørn har jeg aldrig skudt, kun med kameraet, og der er det blevet til en del bjørnebilleder gennem årene, men det er en helt anden historie”

Det var min historie, håber den havner i stakken, sammen med mange andre beretninger om og fra vore fiskevande, og om fiskene vi fanger eller mister.

Med venlig hilsen Jørn Ladegaard

Har du selv lyst til at fortælle om en oplelvelse med Abu agn, så er du velkommen til at sende os et bidrag til info@napognyt.dk – den 29. april 2021 trækker vi lod blandt alle indsendte historie om et ophold i Abu Stugan med forplejning og fiskeri i Mørrumsåen.